|
Irish Cob kan i Irland og England spores helt tilbage til 1600-tallet. De rejsende havde brug for heste, der kunne trække deres tunge vogne – disse vogne var deres hjem og kunne veje over et ton. Det skulle derfor være en stærk trækhest – samtidig skulle den være både udholdende og nøjsom, da den skulle kunne arbejde mange timer hver dag og ikke have meget andet end græs fra vejkanten at leve af. Hestens temperament var også afgørende for de rejsende, de levede i store familier med masser af børn og kunne ikke have nervøse eller ondskabsfulde heste.
Desuden var de rejsende meget fattige og hestene skulle derfor også være billige. På denne tid var heste med store hvide aftegninger absolut uønskede og blev betragtet som fejlfarver - så indlysende blev det disse brogede heste de rejsende havde mulighed for at købe. Dette viste sig dog, at blive en kæmpe fordel for dem. For det første kunne man se disse brogede heste i mørke, hvilket formindskede risikoen for ulykker. For det andet var hver hests aftegninger forskellige, hvilket gjorde det muligt for de rejsende, at identificere deres heste selv om de var analfabeter og dermed var der mindre risiko for at få sin hest stjålet. For det tredje måtte de fleste hesteejere pænt aflevere deres heste til militæret i krigstid, men da de brogede heste var for lette at få øje på, fik de rejsende lov at beholde deres.
Penge til bedækninger havde de rejsende ikke, så dette måtte foregå i smug.. I ly af natten førte de deres brogede hopper til ”rigmands-hingste” – Shire-hingste og Clydesdale-hingste var meget populære, men også Welch Cobs, Dales-ponies og Fell-ponies blev brugt. Mange år senere havde de så helt deres egen race: en kraftig, robust hest eller pony med stor styrke, udholdenhed, nøjsomhed, et medgørligt temperament og et væld af flotte farver. Det er disse heste vi i dag kender som The irish Cobs. I Danmark er The Irish Cob også kendt under navnet ”Tinker”, men ordet ”Tinker” er i Irland (og England) en nedsættende betegnelse for disse rejsende, dermed er det for det første en person og ikke en hest og for det andet et meget negativt ord, som Irerne selvfølgelig gerne vil have sig frabedt i forbindelse med deres heste.
I Juli 1998 blev racen EU-godkendt og registreret, under navnet Irish Cob.
Racen har et utrolig dejligt temperament, og egner sig derfor godt til familiehest. Den er rolig, tålmodig og lærenem. På grund af dens styrke kan den både rides af store som små. Den er nervefast og derfor utrolig god som skovturshest. Den er intelligent og knytter sig hurtigt til (nye) mennesker. Den kan bruges til rideskole, western, turridning, og handicap. Og selv om den er en kraftig koldblod, kan den sagtens gå lettere dressur. Og så springer den utrolig godt i betragtning af dens kraftige, tunge bygning.
|
|
|