Haflingeren stammer oprindeligt fra Østrig en by som hedder Tyrol. Den har fået sit navn fra en lille bjerglandsby kaldt Hafling. Haflingeren bliver brugt som familiehest i alpelandet. Foran vogn om søndagen til kirke, som klassisk dressurhest, som showdyr og som turisthest i hele Østrig. Men også i resten af verden har hesten gået sin sejrsgang. Haflingeren er en mellemstor hest med en muskuløs kropsform. Haflingeren har i dag ridepræg uden at ligne en sportspony. Det tilstræbes at avle en korrekt, godmodig, men livlig hest med gode bevægelser.

Farven skal altid være rød med hvid man. Hæren havde brug for en stærk trækhest der kunne trække proviant over bjergene i Østrig, men samtidig en stærk og udholdende ridehest som var loyal i kampens hede. I Western ridning er det Haflingerens stabilitet og upåvirkelighed som værdsættes. En haflinger er fra naturen en stærk og robust hest som står godt på benene, dette gør den særdeles egnet som kørehest. Haflingeren bruges som konkurrencehest, men dens charmerende væsen og flotte udstråling med sin hvide man og hale gør den meget velegnet ved festlige lejligheder  når f.eks. studenterne springer ud eller når brudeparret skal transporteres fra kirken.

I ridesporten har haflingeren bevist sin anvendelighed ved utallige stævner landet over både som dressurhest og som springhest. Haflingeren kan rides af alle i familien. Med dens rolige og kærlige gemyt bliver den hurtigt en del af familien. I dag bruges Haflingeren til dressur, springning, westernridning, distanceridning, skovtursridning, voltering og spand fra 1 til 10 heste